Kastration eller sterilisation kan forebygge visse sygdomme og hjælpe hunde, der er tydeligt påvirket af hormoner. Men indgrebet kan også have ulemper – og det er langt fra sikkert, at en hund med adfærdsproblemer bliver mere rolig.
Skal hunden neutraliseres, når den bliver kønsmoden? Det spørgsmål melder sig hos mange hundeejere. Måske begynder tævens løbetider at fylde i hverdagen, eller måske reagerer hanhunden kraftigt, når der er tæver i løbetid i nærheden.
Men selv om neutralisation er et relativt almindeligt indgreb, bør det ikke være en automatisk beslutning.
Køn, race, størrelse, alder, sundhed og adfærd kan alle have betydning for, om fordelene opvejer ulemperne.
– Der kan være gode grunde til at neutralisere en hund, men der kan også være gode grunde til at lade være. Derfor bør man starte med at spørge sig selv, hvad man ønsker at opnå med indgrebet. Hundens køn, race, størrelse, alder, sundhed og adfærd spiller alle ind, og beslutningen bør altid drøftes med dyrlægen, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Kønsmodning er ikke nødvendigvis et problem
En hund kan ændre adfærd, når den bliver kønsmoden. En hanhund kan blive mere optaget af dufte og tæver, mens tævens løbetider og perioder med indbildsk drægtighed kan påvirke hverdagen.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hunden bør neutraliseres.
– Når man vælger at få hund, vælger man på mange måder hele pakken. Det gælder også tævens løbetider og perioder med eksempelvis indbildsk drægtighed eller hanhunden, der som kønsmoden måske bliver mere optaget af dufte og det modsatte køn. Det er ikke i sig selv sygdom eller nødvendigvis et problem, der skal løses med neutralisation, siger Lotte Evers.
Indgrebet kan også have ulemper
Ved en kirurgisk neutralisation ændres hundens hormonbalance permanent, og indgrebet kan ikke gøres om. Som ved andre operationer er der samtidig risiko for komplikationer i forbindelse med bedøvelse, selve operationen og helingen.
Efter neutralisation får mange hunde lettere ved at tage på, og det kan derfor blive nødvendigt at justere både fodermængde og motion.
Hos nogle hunde kan pelsen ændre sig og blive mere tæt eller ulden. Hos tæver er neutralisation desuden forbundet med en øget risiko for urininkontinens, hvor risikoen blandt andet varierer efter race og størrelse.
Nyere forskning har også rettet opmærksomheden mod tidspunktet for indgrebet. Hos visse hunde, blandt andet nogle større racer, er tidlig neutralisation blevet forbundet med en øget risiko for bestemte lidelser i led og bevægeapparat.
– Neutralisation bør ikke betragtes som en standardløsning, bare fordi hunden ikke skal bruges i avl, eller fordi den bliver kønsmoden. Det er et permanent indgreb, som bør bero på en individuel vurdering. Fordelene skal være konkrete og relevante for netop den hund, man står med – for eksempel hvis den er tydeligt påvirket af hormonelt betingede gener, som går ud over dens trivsel, siger Lotte Evers.
Kan forebygge alvorlig sygdom hos tæver
Der kan dog også være klare sundhedsmæssige fordele.
Hos tæver forebygger neutralisation livmoderbetændelse, som er en potentielt livstruende sygdom, der især rammer voksne og ældre intakte tæver. Sygdommen kan udvikle sig hurtigt og kræver akut behandling og ofte en operation.
Efter neutralisation får tæven heller ikke længere løbetid, kan ikke blive drægtig og undgår tilbagevendende hormonelt betinget indbildsk drægtighed.
Neutralisation har også traditionelt været fremhævet som en måde at reducere risikoen for mælkekirteltumorer. Ifølge Agria viser nyere forskning dog, at sammenhængen mellem tidspunktet for neutralisation og risikoen for senere at udvikle mælkekirteltumorer er mere kompleks end tidligere antaget.
– Man skal passe på med at gøre spørgsmålet til en simpel ligning, hvor tidlig neutralisation automatisk er lig med bedre sundhed. Så enkelt er det ikke. Der er flere hensyn at tage, og derfor skal man se på den enkelte hund som en helhed, siger Lotte Evers.
Kastration gør ikke nødvendigvis hanhunden mere rolig
Hos hanhunde fjerner kirurgisk kastration risikoen for kræft i testiklerne. Kastration kan også forebygge og behandle godartet prostataforstørrelse, som er almindelig blandt ældre, intakte hanhunde. Til gengæld beskytter kastration ikke mod prostatakræft.
For mange hundeejere er det imidlertid adfærden og ikke sygdomsrisikoen, der får dem til at overveje indgrebet.
Hvis en hanhund eksempelvis mister appetitten, ikke kan finde ro eller konstant forsøger at opsøge tæver i løbetid, kan kastration i nogle tilfælde hjælpe, fordi adfærden er tæt forbundet med kønshormoner.
Men kastration er ikke en generel behandling mod aggressiv eller udadreagerende adfærd.
Problemet kan faktisk blive større
Det, der bliver opfattet som aggression, kan eksempelvis skyldes frygt eller usikkerhed eller være hundens forsøg på at skabe afstand til andre hunde eller mennesker.
Hvis hormonerne ikke er årsagen, er det derfor ikke sikkert, at en kastration ændrer adfærden. Hos nogle hunde kan en ændret hormonbalance ligefrem øge usikkerheden.
– Hvis en hund reagerer voldsomt på andre hunde eller mennesker, skal man først finde ud af hvorfor. Er adfærden tæt knyttet til kønshormoner, kan kastration måske hjælpe. Men skyldes den eksempelvis frygt eller usikkerhed, risikerer man at stå med præcis det samme problem bagefter og i nogle tilfælde et endnu større problem, siger Lotte Evers.
Hvis kastration overvejes på grund af adfærd, bør årsagen derfor undersøges grundigt, eventuelt sammen med både en dyrlæge og en fagligt kvalificeret adfærdsbehandler.
Der findes ikke én rigtig alder
Der er heller ikke en bestemt alder, der er den rigtige for alle hunde. Hundens fysiske udvikling afhænger blandt andet af race og størrelse. Store hunderacer bliver generelt fysisk modne senere end små hunde, og derfor kan tidspunktet for neutralisation have betydning for både fordele og potentielle ulemper.
Det betyder, at en løsning, der giver mening for én hund, ikke nødvendigvis er den rigtige for en anden.
– Det vigtigste råd er ikke at træffe beslutningen ud fra, hvad man plejer at gøre, eller hvad andre hundeejere har gjort. Tal med din dyrlæge om netop din hund og om årsagen til, at du overvejer neutralisation. Så kan I sammen veje fordele og ulemper op mod hinanden og finde den løsning – og eventuelt det tidspunkt – der giver bedst mening for netop den hund, siger Lotte Ever